NY Vintersvømningsrekord

Når man er svømmer og Coronaepidimien har lukket svømmehallerne ned kan man gøre tre ting. 

-Lægge sig i sin seng med dynen trukket godt op over begge ører.

-Prøve at svømme sig op til en icemile, som er en ekstrem test af dig selv. 1609 m uden brug af neopren i vand under 5 grader

-Tage din våddragt på, eksperimenter med forskellige former for neoprenudstyr (hætte, vest, handsker, sokker mm) Og svøme så langt du kan i det kolde vand.

Du kan selvfølgelig også gøre alle tre ting, enten i kronologisk eller vilkårlig rækkefølge:=)

Jeg valgte den sidste løsning. Sammen med nogle seje faste klubkammerater fra Copenwater har jeg siden december svømmet i havet, iført min våddragt fra Colting (kan varmt anbefales) samt diverse neoprenudstyr fra sailfish, Salvimar og Annox. De to sidste mærker er surfer- og dykkerudstyr.

Og ja det kan lade sig gøre, at svømme i det kolde vinterhav. Det kræver tilvænning og det kræver viljestyrke. Sammen med den øgede erfaring kan man faktisk ligefrem komme til at nyde det. Bare det at få armene til, at gå rundt er en ubekrivelig følelse mens man samtidig ligger i det klareste vand.

I januar måned var vi 4 gutter fra Copenwater der fik den skøre ide, at forsøge, at svømme rundt om laguneøen ved Amager strandpark i det kolde vand (koldt vand defineret som temperaturer under 5 grader) Aftalene blev indgået, vi havde en hjælper på land og ja det lykkedes overvældende og uden de store problemer.

Det hørte Gentofte masters gutterne så om og 4-5 dage efter svømmede de 7 km oppe langs øreundskysten. Super sejt svømmet og tillykke til jer.

Så kom is vinteren, vandet lukkede til og vi kunne stadig svømme, men mellem grødis og isflager bliver det dog ikke til nye længderekorder.

I slutningen af februar brød dog isen dog op og forvandt fra indersiden af Amager lagune, så vi kunne da lige nå et forsøg mere.

I fraværet af svømmehaller er det slet ikke blevet til så mange træningskm som normalt. Jeg svømmer ca. 2 gange i havet og ellers holder jeg min form og styrke ved lige gennem mine elastiktræningshold.

Derfor var holdbarheden en ubekendt faktor sammen med kulden.

Søndag den 28/2, vinterens sidste dag....det var nu, hvis det skulle være. Vandet var stadig under 5 grader men på vej op.

Vi var 5 svømmere fra start. Alle 5 mænd, godt op i alderen, omkring 50 og med mange erfaringer fra ow.

Erfaring er nemlig alfa omega i dette spil. Vandet er koldt, så man må for alt i verden ikke miste kontrol.

Starten:

Det handler om hurtigst muligt at finde ind i en rytme og finde farten med de andre.

Det første minut går med at overvinde det chok du får ved at lægge dit ansigt ned i 3-5 grader koldt vand og langsomt mærke det kolde vand komme ned i din dragt. Kan du ikke holde dettte ud, så bliver det en kort svømmetur.

På forhånd har vi aftalt vores spots, hvor vi lige stopper, træder vande og ser på hinanden og spørger om alt er ok. Korte pauser men vigtige pauser.

Jeg har taget nye briller på for at undgå dug. men Brillerne driller og der begynder hurtigt at komme vand ind i dem. Så jeg må stoppe op, lade de andre svømme videre og forsøge at sætte dem bedre på. Også her er erfaring en vigtig ting. Andre ville have opgivet, droppet ud, men dette har jeg prøvet så mange gange før, at jeg tager det roligt, lader mig ikke ophidse! På med brillerne og igang igen.

Vandet er nu kommet ind i handskerne og ned i sokkerne og alt er varmt og godt. Men vand i handskerne betyder også, at de bliver tungere. det føles som at svømme med håndplader og min venstre skulder er øm efter 4 km. 

Der er dog forskel på ømhed og smerte. Ømhed er fint og man kan fortsætte. Smerte er et advarselssignal og du skal til at tænke dig om. Ingen grund til at pådrage dig selv en skade så tidligt på sæsonen.

På grund af mine brilleproblemer halter jeg efter de to forreste det meste af vejen, men jeg er ved godt mod. Tømmer brillerne hver 400-500 m mens jeg træder vande og fortsætter. 

Det er koldt når man laver en forkert hoveddrejning for at udføre en vejrtrækning, så kommer der koldt vand ind, enten i dragten eller under den inderste hætte. Så ligger man og bander lidt for sig selv. Det sker flere gange.

Efter 5 km er  vi kommet rundt. Jeg snupper et par slurke energidrik, som jeg har stillet på Helgoland og fortsætter.

Målet er ikke nednu en omgang på 5 km. Min venstre skulder er øm, kulden er begyndt at snige sig ind på mig. Særligt fødderne er kolde. Men fødder kan varmes op igen (igen erfaringen) Så jeg beslutter mig for at svømme til badebroen der ligger 625 m væk........Den strækning kender jeg som min egen bukselomme. De andre kan se mig inde fra stranden og jeg kan hele tiden rejse mig op på bunden. Det går fint på det første stræk......lidt orienteringsudfordringer, er ved at være træt, så holder ikke helt den lige kurs. 

Når ned til badebroen, vender og  får bølgerne og strømmen smasket lige i ansigtet. NU var det ikke store bølger men selv små krusninger kan føles som bjerge når man er træt. Jeg kan dog mærke effekten af min elastiktræning....Der er stadig kræfter til at trykke igennem i armtaget...så fedt at føle sig stærk.

Når man svømmer i koldt vand er det rigtig vigtigt, at man opdager når man er igang med at blive nedkølet.

Når vi ligger to to sammen og særligt uden våddragt giver vi hinanden små regnestykker.....såsom 4+8 eller 13-5. Kan man ikke svare promte er det et tegn så , at underafkølingen er igang og man skal op af vandet.

Så jeg ligger og laver regnestykker oppe i hovedet mens jeg svømmer eller opremser tabellerne:=)

Jeg når Helgoland og ved nu, at jeg blot mangler en tur mere ned til badebroen og tilbage før der er en rekord i hus. Og det er jo ikke så slemt for den tur har jeg jo svømmet mange gange før......Det hjælper og kulden kan holdes på afstand.

På de sidste 1250 m driller den højre handske dog noget. Ærmet på min højre arm og kravlet lidt op og overlapper ikke med handskerne mere. Det betyder nyt koldt vand ind i handskerne......det er ikke spor sjovt. Jeg må igen træde vande mens jeg med venstre hånd og mine tænder forsøger, at få ærmet udover skaftet på handskerne igen. Det lykkedes efter ca et minut. Jeg priser mig lykkelig for mine mange år i openwater, så jeg kan gøre den slags når man er træt.

Jeg kommer i mål og er nok lidt mere forkommen end jeg selv lige kunne mærke. Ihvertifald ser jeg noget groggy ud da jeg ser mig selv på et foto, taget 5 minutter efter mit svøm.

Det skal dog siges, at jeg på intet tidspunkt var på vej udover grænsen....

7,5 km på 2 timer og 11 minutter lyder min egen rekord nu på i vand under 5 grader. Om der er andre danskere har svømmet længere eller ligeså langt er uvist men det er stadig en af de store præsationer jeg har lavet og som jeg er stolt af. Og der er ikke mange der kan gøre det samme!

Jeg er dog glad for, at min svømning i openwater er meget andet end, at prøve at slå rekorder. Langt de fleste af mine ture i havet handler om, at have det godt med sig selv, at få et frirum, føle sig i live og holde sig i god form.

Og så er jeg glad for, at jeg ikke længere går på kompromis med mit udstyr. Uanset om det er noget jeg selv forhandler eller andre gør, så vil jeg have noget der spiller, så jeg istedet kan koncentrere mig om at svømme og nyde.

Og husk nu sikkerheden. Svøm kun på sikre steder uden motoriseret trafik.

Hav en swimbouy med dig  så du er synlig.

Svøm altid med en makker og/eller hav en hjælper der følger dig indefra land.

Gå aldrig i vandet, hvis du er uoplagt.

Glad svømning

Martin

.